Falde-i-søvnfunktionen

Din Wake-up Light kan hjælpe dig med at falde i søvn ved gradvist at sænke lys og/eller lyd i 5 til 60 minutter. Lyset sænkes fra klart dagslys til varmt aftenlys. Ved slutningen af den valgte varighed, slukker lys og lyd helt.

Inden du starter falde-i-søvnfunktionen, skal du tænde lyset til det niveau, du kan lide. Dæmpningen vil starte fra den intensitet. Hvis du ændrer lysintensiteten eller lydstyrken under dæmpningen, vil lyset forblive på den intensitet indtil slutningen af dæmpningstiden (for eksempel for at give dig nok lys til at læse lidt længere) og derefter slukke.

Falde-i-søvnfunktionen kan kun startes ved at sætte din iPhone i dockingstationen efter at have valgt dæmpningsindstillingerne. Hvis du tager den ud af dockingstationen under dæmpningstiden, vil lyset forsætte med at blive sænket, men musikken vil stoppe. Glem ikke at sætte din iPhone i dockingstationen og lad app'en være åben, inden du falder i søvn for at sikre, at Wake-up Light vækker dig på vækketidspunktet om morgenen.

Du kan stoppe falde-i-søvnfunktionen ved at slukke lyset og lyden med knapperne til lys og lyd på din Wake-up Light på ethvert tidspunkt. Dine indstillede alarmer til næste morgen er stadig aktive.