Sådan fungerer den

Philips Wake-up Light forbereder blidt din krop til at vågne i løbet af den sidste halve times søvn. I de tidlige morgentimer er vores øjne mere følsomme over for lys, end når vi er vågne. I løbet af denne periode forbereder det relativt lave lysniveau fra en simuleret naturlig solopgang vores krop til at vågne og blive opmærksom.

Kliniske undersøgelser viser, at mennesker, der anvender Wake-up Light, vågner lettere, har et bedre gennemsnitligt humør om morgenen og føler sig mere energiske. At starte dagen med Wake-Up Light kan også have en positiv effekt på din produktivitet i løbet af dagen.

Placer apparatet på dit natbord ca. 40-50 centimeter fra dit hoved. Sørg for, at apparatet er placeret i en sådan højde, at lyset ikke blokeres af din seng, dyne eller pude.

20 lysintensitetsindstillinger gør, at du kan anvende produktet som en sengelampe, hvad enten din iPhone er i dockingstationen eller ej. Du kan ændre lysintensiteten ved at trykke på + og - knapperne, selv når lyset er slukket, så du kan sænke intensiteten, inden du tænder lyset, hvis du har behov for at stå op og finde rundt midt om natten.

Batteriet på din iPhone eller iPod Touch oplades automatisk, når den er i dockingstationen i din Wake-up Light.

Tiden på din Wake-up Light indstilles af uret på din iPhone. Hvis der er en strømafbrydelse, bliver dit vækketidspunkt gemt i din iPhone, så hvis app'en kører, vil du altid blive vækket på vækketidspunktet.

Du kan anvende Wake-up Light-højttaleren til at lytte til musik på ethvert tidspunkt via iPod-funktionen på din iPhone. Højttaleren på Wake-up Light vil automatisk tænde, når du spiller musik via iPod-funktionen, men den tænder muligvis ikke automatisk med andre lyd-apps. Du kan altid manuelt tænde og slukke for højttaleren med lydknappen på din Wake-up Light. Højttalerikonet på højre side af displayet af din Wake-up Light viser, om højttaleren er tændt (ikonet er synligt) eller slukket (ikonet er skjult).